Hvorfor nedpløjning?
En af delene i et jordvarmeanlæg, som ofte har en høj etableringsomkostning, er nedgravning af jordvarmeslangen, så derfor har vi bygget en maskine som kan pløje jordvarmeslanger i jorden.
Metoden er brugt i Sverige de sidste 20 år, men er først blevet aktuel i Danmark inden for de sidste par år.
Det eneste der kræves, er en adgangsvej for maskinen på 2,5 meter i bredden.
Slangerne nedpløjes i dybden 90 cm, og trykprøves for sikring mod lækage.
Vi udfører placeringstegninger til den lokale myndighed, hvis dette ønskes.
Selve nedpløjningsprocessen
Maskinen er påmonteret en grubbetand til at pløje fugen med, hvori slangen skal nedlægges. Grubbetanden skiftes ud med en slangenedlægger, som trækker slangen ned i fugen efterfølgende.
Vi starter oftest med at trække grubbetanden gennem jorden for at gøre klar til slangenedlægger. Derved undersøger vi samtidig, hvad der befinder sig i jorden - f.eks. store sten eller lign..
I tilfælde af store sten køres der udenom. Jordvarmeslangen lægges efterfølgende udenom forhindringen, og der fortsættes så i det oprindelige spor.
Når grubbetanden er trukket igennem jorden, skiftes til slangenedlægger, som trækker jordvarmeslangen ned i den ønskede dybde.
Når jordvarmeslangen er på plads, køres der et par gange frem og tilbage over området. Derved opnår man, at jorden trykkes på plads og området kan derefter genetableres.
OBS: Det færdige arbejde kan variere i forhold til de viste billeder. Trykskaderne fra gravemaskinen vil afhænge af jordens fugtighed.
Isolering af jordvarmeslanger:
Vi isolerer jordvarmeslangerne efter gældende normer og regler.
Gennemboring af sokkel med kernebor:
Ofte skal der bores huller i sokkel på hus, så jordvarmeslangerne kan føres til selve anlægget, dette kan vi også tilbyde , så I ikke behøver at få separat firma ud..
Vi kan tilbyde at bore i 45 grader, så slangerne kommer ud under terræn, hvis man ikke har valgt at placere sine kedler i for eksempelvis en kælder